tirsdag den 5. marts 2013

Fandt hesten igen og ridder nu videre..

Åh ja, den motivation, den motivation.. Hvordan kan det være så svært?
Om det var vejret eller en veninde, der skrev, at hun nu kunne løbe 4,5 minut i træk, der gjorde det, så var det som om, at jeg fik en lyst til at løbe i søndags. Ind på iForms hjemmeside, for at finde 5 km. træningsprogram. Værre var, at jeg faktisk fandt træningstøjet frem og kom udenfor. Hvad gør man så, når man står på gaden i træningstøj? Man går kun selvfølgelig, fordi det står i programmet - og man skal jo ikke overtræne... Puha, havde glemt, hvor lang tid et minut var at løbe. Jeg er godt nok blevet tung bagi, siden jeg løb 5 km løb, for et par år siden. Dengang var 30 minutter sådan set ikke noget problem.
Som frygtet kom gigtsmerterne fra fødderne ret hurtigt efter, men jeg overbeviste mig om, at jeg ikke måtte tage medicin. Og jeg kunne da trods alt gå dagen efter. Så jeg vil prøve at løbe igen i dag.
Med alt det træning, jeg har lavet, så har det været muligt at holde det samlede kalorieindtag nede. Ja, jeg har nok spist ca. 2000 kcal, men til gengæld forbrændt ca. 500 kcal. Det er jo sådan set fint nok.
I dag er der ikke franskbrød, smør og pålægschokolade på arbejdet, så jeg ikke falder i mht. det. Til gengæld har den stået på skyr med sødemiddel, fordi jeg synes, det er så syrligt og konsistensen for hård.
Hvis jeg kan holde dette niveau, er jeg spændt på at se, hvordan vægten ser ud på fredag. :-)