Nå, 1. juli må være min 1. januar. Der er gået et halvt år, hvor det ikke er gået, som det var planlagt. Hverdagen har taget over og madplanlægning fortrængt.
Jeg var til psykolog i går for min BED, tvangsoverspisning. Jeg fik mulighed for at fortælle om min store trang til at spise alt, der var i nærheden, så længe at det var gratis. Vi gik dybere ind i, hvad det kunne betyde, at det var gratis, hvilken dialog jeg har med mig selv, når det handler om mad og hvad jeg kunne gøre for at gå i mod det.
Processen går ud på, at jeg skal kunne identificere, hvad der er mine holdninger og hvad der er min spiseforstyrrelses holdninger. Det viser sig, at der er 2 forskellige logikker. Det kan lyde underligt, men det er faktisk det, det handler om. Min spiseforstyrrelse vil gerne tabe sig hele tiden, hvorimod jeg gerne vil spise sundere, hvor jeg tænker, at min krop vil rette sig ind derefter. Min spiseforstyrrelse tillader absolut intet sødt (slik, kage osv.), hvorimod jeg godt kan tillade mig sødt, hvis jeg ellers spiser sundt resten af tiden. Det er en konstant kamp, der foregår. Men hvis man får identificeret, hvad den siger, kan man mentalt skrælle den af sig, tage den væk fra kroppen og fortælle den, som til et lille barn, at den skal holde sin mund og at man ikke vil rette sig efter, hvad den siger.
Jeg tænker, at det er en god ide at skrive, hvad jeg gennemgår hver gang, jeg har været til psykolog. Måske en anden kunne få noget ud af det?
