Starter forfra

Nå, 1. juli må være min 1. januar. Der er gået et halvt år, hvor det ikke er gået, som det var planlagt. Hverdagen har taget over og madplanlægning fortrængt.

Jeg var til psykolog i går for min BED, tvangsoverspisning. Jeg fik mulighed for at fortælle om min store trang til at spise alt, der var i nærheden, så længe at det var gratis. Vi gik dybere ind i, hvad det kunne betyde, at det var gratis, hvilken dialog jeg har med mig selv, når det handler om mad og hvad jeg kunne gøre for at gå i mod det.

Processen går ud på, at jeg skal kunne identificere, hvad der er mine holdninger og hvad der er min spiseforstyrrelses holdninger. Det viser sig, at der er 2 forskellige logikker. Det kan lyde underligt, men det er faktisk det, det handler om. Min spiseforstyrrelse vil gerne tabe sig hele tiden, hvorimod jeg gerne vil spise sundere, hvor jeg tænker, at min krop vil rette sig ind derefter. Min spiseforstyrrelse tillader absolut intet sødt (slik, kage osv.), hvorimod jeg godt kan tillade mig sødt, hvis jeg ellers spiser sundt resten af tiden. Det er en konstant kamp, der foregår. Men hvis man får identificeret, hvad den siger, kan man mentalt skrælle den af sig, tage den væk fra kroppen og fortælle den, som til et lille barn, at den skal holde sin mund og at man ikke vil rette sig efter, hvad den siger.

Jeg tænker, at det er en god ide at skrive, hvad jeg gennemgår hver gang, jeg har været til psykolog. Måske en anden kunne få noget ud af det?

Puha

Puha... Det er godt nok længe siden at jeg blogger. Det er nok fordi det ikke er gået så godt og slet ikke som man kunne håbe. Jeg har slet ikke holdt vægten eller kunne tage mig af, hvad jeg ha t proppet i mig.
Jeg er dog kommet til en afklaring om, at jeg har af BED (binge eating disorder). Jeg er derfor gået i behandling hos LMS (Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser).
Jeg er knap begyndt før, jeg kan mærke, at der sker noget positivt både under og efter møderne.
Jeg vil begynde at blogge mere om det, når jeg har overskud, så andre måske kan lære et par tips eller ej.

Fandt hesten igen og ridder nu videre..

Åh ja, den motivation, den motivation.. Hvordan kan det være så svært?
Om det var vejret eller en veninde, der skrev, at hun nu kunne løbe 4,5 minut i træk, der gjorde det, så var det som om, at jeg fik en lyst til at løbe i søndags. Ind på iForms hjemmeside, for at finde 5 km. træningsprogram. Værre var, at jeg faktisk fandt træningstøjet frem og kom udenfor. Hvad gør man så, når man står på gaden i træningstøj? Man går kun selvfølgelig, fordi det står i programmet - og man skal jo ikke overtræne... Puha, havde glemt, hvor lang tid et minut var at løbe. Jeg er godt nok blevet tung bagi, siden jeg løb 5 km løb, for et par år siden. Dengang var 30 minutter sådan set ikke noget problem.
Som frygtet kom gigtsmerterne fra fødderne ret hurtigt efter, men jeg overbeviste mig om, at jeg ikke måtte tage medicin. Og jeg kunne da trods alt gå dagen efter. Så jeg vil prøve at løbe igen i dag.
Med alt det træning, jeg har lavet, så har det været muligt at holde det samlede kalorieindtag nede. Ja, jeg har nok spist ca. 2000 kcal, men til gengæld forbrændt ca. 500 kcal. Det er jo sådan set fint nok.
I dag er der ikke franskbrød, smør og pålægschokolade på arbejdet, så jeg ikke falder i mht. det. Til gengæld har den stået på skyr med sødemiddel, fordi jeg synes, det er så syrligt og konsistensen for hård.
Hvis jeg kan holde dette niveau, er jeg spændt på at se, hvordan vægten ser ud på fredag. :-)

Hmph!

Ihh, hvor er det bare uretfærdigt.. 2 dage efter at min motivation endelig oprandt i mit indre, så blev jeg syg. Først med halsen og derefter med næsen.
Det var lidt som om, at mit dårlige samvittighed manglede en undskyldning for at den kunne få lov til at gå igang igen. Jeg har derfor præsteret at tage 3 kg. på! Ja, det er der ikke mange andre, der praler med i disse dage. Jeg har heller ikke tænkt mig at prale med det, men jeg synes det er drøn ærgerligt, men problemet er nok mest, at jeg ikke føler, at det er mit problem. Det var jo bare min krop, der gjorde det.
Nu er jeg tilbage på banen og har genindført de gode takter, som jeg også havde forinden - og maven brokker sig kun lidt - heldigvis!

Mit mål er at tabe 20 kg. inden 1. juli. Good luck, me!

Hov, hvad var det?

..jeg tror minsandten, at der er sket noget. Det er noget roligt og behageligt, men alligevel utrolig kraftfuldt. Det er som om, at det fylder hele maven og omsværmer lunger og hjerte også. Jeg tror sørme, at jeg har fået besøg af viljestyrken!

Jeg er motiveret for at tabe mig. Jeg har lyst til at sætte mig et mål om at tabe 20 kg. indtil juli - altså kun til og med juni. 20 kg. på 22 uger lyder urealistisk, men jeg har før tabt mig 40 kg. på 44 uger.
Det vigtigste er dog ikke, at jeg når målet, men at jeg hver eneste dag tager beslutningen om, at det er det, jeg gerne vil opnå.
Sidste forår opnåede jeg et vægttab på 10 kg. på samme tidspunkt og det vil også være fint nok, men det kunne være rart, hvis jeg lige kunne komme under det trecifrede tal på vægten.

Hip hurra.. Meget mere forsinket end alle jer andre herinde, men alligevel. :)

Kan og skal..

Øv.. Andre ting har taget min opmærksomhed og mit overskud til at tage mig af vægten. Det, jeg har tabt i år, har jeg allerede taget på igen - plus mere..
Det er svært og jeg prøver at fortælle migselv, at der er en naturlig grund til, at jeg ikke kan klare al ting på samme tid, men alle opgaver føles som SKAL-opgaver og ikke KAN-opgaver.
I øjeblikket ligger jeg i Fedme - Klasse II og jeg har været nede i Fedme - Klasse I. 3 kg. fra klasse I. Jeg prøver at sige til mig selv, at det er første delmål, men det er så svært at klare sig igennem uden at blive fristet af bagere, kager og slik..
Min ene mål i øjeblikket er, at jeg ikke skal spise sødt om formiddagen. Det er bestemt nemmere sagt end gjort.

Sandheden om motion

Hej alle
Har set denne dokumentar og tænkte, at den måske kunne inspirere jer/flere. Den er kun aktiv indtil 1. februar 2013.
God fornøjelse.

Still going..

wrong..
Der har igen været meget at se til både arbejdsmæssigt og i privaten.

Dog gjorde jeg noget ureglementeret i tirsdags. I stedet for at læse til studiet, satte jeg mig i min sofa og lyttede til Henriks cd omkring underbevidstheden og dens magt over, hvilke valg vi træffer og hvorfor vi ikke kan få flødebollen ud af hovedet, når vi først har tænkt på den.
Den bevirkede, at jeg i går ikke spiste nogle hyggemåltider og ikke havde skam over, at jeg spiste chokolade som pålæg (fordi der ikke var andet). Det er en skøn følelse og jeg følte mig ikke engang sulten. Jeg nød at spise, fordi jeg ikke havde dårlig samvittighed samtidigt. Skønt!
Jeg vil dog tage dagene som de kommer og fokusere på nuet. Indtil videre har teknikken også virket i dag, og jeg har slet ikke spist slik eller chokolade. I morges blev jeg tilbudt frøsnappere og havde i stedet for "jeg må ikke få dig, selvom jeg ved, du smager fantastisk", så en indre tanke, der sagde "jeg er uvenner med dig og jeg bliver ikke glad af at spise dig". Omend hvor dumt det lyder, så virkede det. Jeg spiste ikke noget og har kun tænkt på det som en sejr, når frøsnapperen dukkede op i min bevidsthed.

Jeg prøver endda at bilde min hjerne ind, at jeg er tørstig, så jeg får husket at drikke noget vand. By the way, så skal jeg da vist lige have en tår. ;-)

Ekstern motivation

Hmm.. Så kom der måske lidt motivation fra ekstern side. Min veninde, som har tabt 15 kg. sidste år, fortalte, at hun det seneste halve år har taget næsten det hele på igen. Jeg håber lidt, at jeg kan hoppe med på hendes motivation om at tabe sig. Hun har klaret sig rigtig flot før og forhåbentlig kan det smitte. Jeg var også med på den sidste gang, hun startede og det gik godt - jeg tabte ca. 10 kg., men så fik jeg stress og kiloerne kom tilbage. Dårlige undskyldninger hele året og jeg er tilbage til udgangspunktet også.
I hvert fald har det smittet af til, at jeg ikke har spist chokolade endnu (har været vågen i 2 timer) og været fristet mange gange, for jeg er vant til at spise lidt - hele tiden.

Manglende overskud

Puha.. Kun 1 uge gået af det nye år og allerede har der været tilbagefald et par gange. Jeg synes, det er svært. Arbejdsdagen er meget omskiftelig og jeg elsker det, men det går stærkt ud over overskuddet til at styre maden og forstyrrer rutinen ift. At lære maven det nye.
Optakt til influenza hjælper heller ikke på motivationen til at træne. Jeg håber, at det snart slutter, så jeg kan komme ovenpå igen.

Den første blog skal handle om...

..hvorfor jeg har tilmeldt mig selvfølgelig.

Jeg er tilknyttet dette netværk: Slankekur