wrong..
Der har igen været meget at se til både arbejdsmæssigt og i privaten.
Dog gjorde jeg noget ureglementeret i tirsdags. I stedet for at læse til studiet, satte jeg mig i min sofa og lyttede til Henriks cd omkring underbevidstheden og dens magt over, hvilke valg vi træffer og hvorfor vi ikke kan få flødebollen ud af hovedet, når vi først har tænkt på den.
Den bevirkede, at jeg i går ikke spiste nogle hyggemåltider og ikke havde skam over, at jeg spiste chokolade som pålæg (fordi der ikke var andet). Det er en skøn følelse og jeg følte mig ikke engang sulten. Jeg nød at spise, fordi jeg ikke havde dårlig samvittighed samtidigt. Skønt!
Jeg vil dog tage dagene som de kommer og fokusere på nuet. Indtil videre har teknikken også virket i dag, og jeg har slet ikke spist slik eller chokolade. I morges blev jeg tilbudt frøsnappere og havde i stedet for "jeg må ikke få dig, selvom jeg ved, du smager fantastisk", så en indre tanke, der sagde "jeg er uvenner med dig og jeg bliver ikke glad af at spise dig". Omend hvor dumt det lyder, så virkede det. Jeg spiste ikke noget og har kun tænkt på det som en sejr, når frøsnapperen dukkede op i min bevidsthed.
Jeg prøver endda at bilde min hjerne ind, at jeg er tørstig, så jeg får husket at drikke noget vand. By the way, så skal jeg da vist lige have en tår. ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar